Voluntaria danesa

El 19 de febrero de 2018 llegará una nueva voluntaria danesa, Charlotte Liva.
Vendrá a nuestra iglesia para colaborar con nosotros en nuestra tarea. Aquí abajo copiamos su carta de este mes (en danés y español):

Kære menighed
At gøre en forskel er vigtigt, for alle mennesker. At gøre en indsats, hvor du er, at gøre dit bedste, I dit job, I dine relationer til dem du elsker, er essentielt for et godt liv. At afslutte på en god måde, forlade noget på en ordentlig måde, giver en god start til det næste du ønsker at bidrage med.
Jeg pakker mine kufferter, er ved at afslutte jobs, jeg siger farvel til venner og familie, og giver information og rutiner videre til nye kollegaer som passer på kirken jeg arbejder ved her i Danmark, ligesom der er en ny koordinator for musikeren Michael Bundesen fra bandet Shubidua, som skal sættes ind i tingene, da det også er et job jeg afslutter. Forsøger at gøre det nemt for dem at overtage, hvor jeg slipper. Og så går jeg her og pakker mit hjem ned, jeg forlader et hus som jeg har boet i og jeg kommer ikke tilbage hertil. Jeg har levet sammen med 5 andre voksne og går lidt stille rundt, og husker på de gode oplevelser jeg har haft i huset med disse venner. Så jeg bruger tid her. Jeg tænker også på mine børn Jens og Lene, og jeg beder – jeg håber at de vil være okay imens jeg er væk. Måske kommer de og besøger mig, måske gør de ikke – det ved jeg ikke, dette får vi at se.
Det er koldt uden for. Det e vinter I Denmark, omkring 2 grader om dagen og måske -2 grader om natten. Solen er væk kl 16, så er der mørkt. Det kolde vejr fortsætter I 2 måneder, men dagene bliver længere, hver dag vil der være en lille smule mere lyst – fordi – Solen er ved at vende tilbage. Vi elsker det, og det er meget vigtigt at komme ud og nyde de solrige dage, når de er her.
Jeg tror på Gud. Der er et formål, og vi er I Guds hænder. Det ændrer mit liv at forlade Danmark for et år I Argentina, og det er som det skal være. Jeg behøver bare at blive ved med at stå på mine to fødder, og gå det næste skridt. Lige som livet er for alle mennesker – et skridt af gangen, en udfordring af gangen, en løsning af gangen.
Denne søndag vil jeg flytte min seng. Den skal stå som en gæsteseng, i en kær venindes søsters lejlighed. Det er den sidste ting jeg skal flytte. Så vil jeg pakke mine kufferter og flytte over og være sammen med min datter, de sidste dage inden jeg tager afsted til Buenos Aires. Jeg ser frem til, at bruge tid med hende og min søn. De betyder alt for mig. Det bliver interessant at følge hvad det næste år bringer for os alle. De er omgivet a god familie, og de støtter mig begge, de synes det er et eventyr, at jeg tager afsted til BA, og de er stolte af, at jeg laver denne livsændring for, at gøre noget jeg synes er vigtigt for mig at gøre. Og det er også vigtigt for mig, at de gør hvad der er vigtigt i deres liv. Min datter tog til Kina I et halvt år, for at lære børn engelsk. Så vi kender til at være tæt på hinanden via internettet, når der er langt mellem os fysisk. Afstanden mellem mennesker er kort I dag – hvis vi ønsker, at den skal være det. Det er vigtigt for mig at være I tæt kontakt med dem jeg elsker men også meget vigtigt at være åben og favne det nye liv i Buenos Aires.
Og det er vigtigt for mig, sådan er det bare. At tage til Iglesia Dinamarquesa, og bidrage der. At være i kirken, gøre arbejdet, lære sproget, og forbinde mig med jer – menneskene, i og ved kirken. Det er vigtigt. At bidrage hvor jeg kan. Gå i gaderne, som jeg har sagt det før. Og danse Argentinsk tango og selvfølgelig lære at danse Dansk folkedans. Jeg håber I vil lære mig at danse det, jeg har set hvor gode i er til det på youtube.
Der er kun få dage til at jeg sætter mine fødder på Argentisk grund. Jeg ser rigtig meget frem til at gøre dette. Til at møde mennesker, at være I den smukke kirke, og til at lytte til hvad det næste rigtige skridt er, hvordan kan jeg bidrage… Det får vi at se – Vi ses snart – kærligst,

Charlotte
Volontør

Estimada congregación:
Marcar la diferencia es importante para todas las personas. Hacer un esfuerzo en donde estes, dar lo mejor en el trabajo, en tus relaciones, con aquéllos que amas, es primordial para tener una buena vida. Terminar algo de buena manera, dejar un lugar de manera adecuada, es darle un buen comienzo al próximo servicio que desees emprender.
Estoy empacando mis maletas, terminando trabajos, despidiéndome de mis amigos y familiares, proporcionando información y rutinas a los nuevos colegas que cuidarán de la iglesia en la que trabajo aquí en Dinamarca, y dejando todo listo para el nuevo coordinador del músico Michael Bundesen de la banda Shubidua, otro trabajo que también estoy cerrando. Estoy escribiendo los procedimientos para hacerles todo más fácil. Y también estoy empacando todo lo de mi casa. Dejo la casa en la que he vivido con otros 5 adultos y a la cual ya no volveré. Estos días estuve muy callada, recordando los buenos momentos vividos en esta casa, con estos amigos, y el tiempo compartido aquí. También pienso en mis hijos, Jens y Lene, y rezo y espero que estén bien en mi ausencia. Tal vez vengan a visitarme, tal vez no. No lo sé aún. Ya veremos.
Afuera hace frío. Es invierno en Dinamarca, con unos 2°C de día y unos -2°C de noche. El sol se pone a las 4 de la tarde y luego todo está oscuro. El clima frío continuará por 2 meses más, pero los días se irán haciendo más largos y habrá un poco más de luz, porque el sol va regresando. Nos encanta el sol y es muy importante salir y disfrutar de los días soleados cuando llegan.
Creo en Dios. Hay un propósito en todo y estamos en manos de Dios. Ha cambiado mi vida para dejar Dinamarca e ir a Argentina por un año, y es como debe ser. Sólo debo mantener los pies en la tierra y dar el siguiente paso. Así es la vida para todas las personas: una paso a la vez, un desafío a la vez, una solución a la vez.
Este domingo mudaré mi cama. Quedará como cama para visitas en el departamento de la hermana de un querido amigo. Es lo último que me queda por mudar. Luego, tomaré mis maletas y me mudaré a lo de mi hija los últimos días antes de ir a Buenos Aires. Estoy ansiosa por pasar tiempo con ella y con mi hijo también. Ellos significan todo para mí. Será interesante ver lo que el próximo año le traerá a cada uno. Estarán rodeados por una buena familia y me han apoyado mucho. Piensan que es una aventura que vaya a Bunos Aires y están orgullosos de que haga este cambio de vida, para hacer algo que es importante para mí. Y también es importante para mí que ellos hagan lo que es importante en sus vidas. Mi hija fue a China durante medio año para enseñar inglés a los niños. Así que sabemos cómo mantenernos cerca a través de internet a pesar de la distancia. La distancia entre las personas hoy es corta, si queremos que lo sea. Es importante para mí estar en contacto con las personas que amo, pero también es muy importante estar abierta y abrazar esta nueva vida en Buenos Aires.
Eso es importante para mí…, ir a la Iglesia Dinamarquesa y estar a su servicio, aprender, vivir, trabajar, aprender el idioma y conectarme con ustedes, la gente, la de la iglesia y la de alrededor. Para mí es importante contribuir en donde pueda. Y, como dije antes, caminar por las calles, bailar tango argentino y, por supuesto, aprender a bailar “folkedans” (danzas folklóricas danesas). Espero que me enseñien a hacerlo. He visto lo buenos que son en youtube.
Sólo faltan unos días para poner mis pies sobre suelo argentino. Lo espero con ansias, para conocer a la gente, estar en su hermosa iglesia y escuchar cuál será el siguiente paso, cómo los puedo ayudar… Pronto lo veremos.

Hasta pronto y con cariño,
Charlotte
Voluntaria